Praktiske oplysninger til eventuelle gaster
Fordeling af omkostninger
- Alle betaler 25,- € pr. dag til skibskassen.
- Beløbet dækker: Mad om bord, småanskaffelser, havnepenge, brændstof.
- Større udgifter til båden – skader mm, betales af skipper.
- Restaurant, besøg i land, entre m.m. betales ikke af skibskassen.
- Ved gasts afrejse opgøres skibskassen og skulle der være penge i overskud – deles beløbet ligeligt med de personer som har sejlet med i perioden.
Rygning og alkohol
- Rygning foregår i det fri. (skipper ryger ikke).
- Alkohol med måde og ikke mens vi sejler. Bemærk: Tyskland har NUL promillegrænse for skipper og styrmand.
- Ingen narkotika – det siger sig selv, men så er det sagt. Afsløring af dette kan have uoverskuelige konsekvenser for alle ombord.
Opgaver ombord
- Alle hjælper til med de praktiske opgaver ombord på en båd – så det kræver en rimelig fysik - især i forbindelse med sluser.
- Desuden er det vigtigt at holde orden ombord, med så lidt plads.
Tidsplan og havnebesøg
- Som med alt andet, der vedr. sejlads, er der ingen garanti for at nå frem til bestemte steder på bestemte tidspunkter, men skipper vil selvfølgelig gøre alt for at kunne overholde eventuelle aftaler.
- Det forventes at være i havn hver aften/nat, så mulighederne for adspredelse er tilstede.
- Med 2 cykler ombord vil der også være mulighed for at komme rundt til seværdigheder, der ligger et stykke væk fra havnen.
- Gast og skipper aftaler i fællesskab de daglige rutiner og besøg i land. Kan der ikke opnås enighed bestemmer skipper
Glæder mig til at have jer ombord – dem som vælger at sejle med i en kortere eller længere periode.
Thorkild